Hvad kan du selv gøre?

Vær med til at sætte skub i den grønne omstilling for at beskytte vores fælles hjem, Jorden


Hvad kan du gøre for at skabe et grønnere energisystem?


1. Efterspørg grøn energi hos dine politikere

Bed de politikere, du støtter, om at tage affære for at udfase fossile brændstoffer og skubbe på udbygningen af de grønne energiteknologier. Skriv et brev eller en mail, kontakt dem på sociale medier, ring til dem, eller giv dem klar besked, når du stemmer. Du kan spore dit lands fremskridt på Climate Action Tracker.

2. Efterspørg grøn energi hos virksomheder
Fra banker til bryggerier, spørg alle virksomheder, du handler med, hvad de gør for at nedsætte deres CO2-aftryk. Du kan spørge dem personligt, på sociale medier eller kigge på RE100-listen for at se, om de allerede har forpligtet sig til at bruge grøn energi. Hvis alle begynder at spørge ind til det, vil virksomheder prioritere deres grønne handlingsplaner højere.

3. Efterspørg grøn energi derhjemme
Skift til grøn energi derhjemme, fordi det er det bedste valg for vores klode. Gør noget nu og ring til din energileverandør og spørg, om de kan tilbyde en grøn energiløsning. Hvis ikke de kan det, så skift til et grønt energiselskab i dag.

4. Efterspørg grøn energi på arbejdspladsen
Det kan være svært for arbejdspladser at vide, hvor og hvordan de skal komme i gang med at være klimavenlige. Hjælp din arbejdsplads med at tage det første skridt ved at snakke med din leder om at bruge WWF Verdensnaturfondens Green Office-retningslinjer til at lave en grøn handlingsplan.

Vores hjem er i fare

Vi har alle et ansvar for at gøre noget og passe på vores fælles hjem.